Fra øverst venstre: CBF 900 Hornet, som Jan Abildgaard nåede at eje to gange i løbet af 2005. Han havde den uden afgift, byttede den så væk, men byttede den så tilbage igen og betalte afgiften, så han kunne bruge den.
Derefter en CBF 1000 ved Gardasøen i september 2007, CBF 1000 april 2009,
Nederst: CBR 600 august 2004 og VN 900 august 2007.
Den vil jeg ha'
- Hvis jeg kommer herned, og er der én, jeg vil have, ja, så bytter vi. Og nej - det er ikke helt gratis at bytte motorcykel så tit, siger Jan Abildgaard om sin lidt usædvanlige "last".
- Jeg tager ikke herned for at købe en anden motorcykel, men det er mere end én gang sket, at jeg er kommet for at få skiftet et bagdæk og så kører hjem på en ny cykel istedet for. Impulskøb kan man vel kalde det, siger han.
Blå avis under armen
Jan Abildgaard husker ikke helt, hvorfor han fandt Rydbergs MC for 20 år siden.
- Det var noget med Den Blå Avis, - internettet fandtes jo ikke dengang, husker han.
Han havde en Yamaha ZX 550, og der var ikke rigtig nogen på Ålborgkanten, der ville tage den i bytte og give nok for den. Det ville Henrik imidlertid, og så var der det, at han havde en CBR 1000, jeg bare måtte eje.
De fleste kunder kom med Den Blå Avis under armen dengang, bemærker Henrik Rydberg.
Service og betjening
God betjening og fair priser er det, Jan Abildgard mest vil fremhæve hos Rydbergs MC.
- Og så er der jo den måde, man altid bliver taget imod på, tilføjer han.
Derfor er det, han også tager turen til Rydberg, selv om han egentlig ikke har noget ærinde.
Når han kører hjemmefra i hvert fald.
Fart i bjergene
De mange ture til Italien giver mange gode køreoplevelser - også dramatiske.
Engang gik det ned ad et bjerg.
Hårnålesving, ingen autoværn, fruen bagpå og dertil fuld oppakning.
- Så blev vi indhentet af en italiener, og han skulle jo ikke lige forbi. Jeg satte farten lidt op. I et sving var vi så langt nede, at hele siden blev ridset. Bagenden løftede sig, men vi væltede ikke. Kort efter smuttede italieneren forbi på sin Ducati, åbent visir, stort smil og tommelfingeren op. Så mente min kone nok, vi kunne køre lidt langsommere det næste stykke vej, lyder jans beretning.