Pause og så Yamaha igen
Efter knallert-tiden gik der så faktisk næsten 15 år, inden Jan Bæk blev kunde hos Rydbergs MC igen.
- Det var i 2003. Jeg havde købt en Yamaha XJ600, og så skulle jeg jo have noget tøj og en hjelm, og straks mærkede jeg den samme service og imødekommenhed som tidligere. Mette er hjælpsom, og hun er med på at finde det rigtige. Ikke det dyreste og ikke det, hun tjener mest på, men det hun ved, at jeg gerne vil have. Hun ved rigtig meget om tingene, og man kommer altid derfra med det rigtige, siger Jan Bæk.
Siden er det så blevet til en Honda CBR 1000 F. En 1994-er, og Jan er ikke i tvivl.
- Hondaen er bare toppen. Jeg startede med en 50 kubik, så blev det 600, som jeg var træt af, og nu er det 1000. Det er bare sagen, og selv om jeg ikke købte Hondaen hos Rydberg, har der alligevel altid været hjælp at hente.
Bemærkelsesværdigt
- Rydberg er gået fra cykler og plæneklippere til at være Danmarks bedste Hondaforhandler. Det er da bemærkelsesværdigt. Der er få, der har gjort det så godt, pointerer Jan Bæk.
Han er heller ikke i tvivl om årsagen til succesen.
- Det bygger på ærlighed og så den rigtige service. Man føler sig aldrig snydt hos Rydberg. Der er altid godt humør, uanset at der somme tider er travlt, og så kan man også altid regne med at få sin MC til den tid, der er lovet, siger han.
Jan Bæk mener også, at der hersker en helt særlig ånd hos Rydbergs MC.
- De har fået bygget en helt speciel ånd op. Man er aldrig en tilfældig kunde. Henrik og Mette kender alle, der kommer i firmaet, og man føler sig altid velkommen. Det, sammen med den enorme service, der altid er, er nok det, der bærer succesen, fastslår Jan Bæk, der har været kunde stort set lige så længe, Rydbergs har eksisteret.