*****************************************************************************************************************************************************************************************
VI ÅBNER BAKKEN 30.03.2017
Festlig og fugtig tur til Bakken
Vi startede omkring 20 MC'er kl. 10 efter en gang rundstykker. Der var god afsætning for regndragter og regntøj, og det skulle vise sig at være en god investering. Det regnede stort set hele vejen, indtil vi nogle få minutter før kl. 17 nåede Nørrebrogade, hvor vi kom til at holde næsten i forreste række.
Så blev det tørvejr
Undervejs mod hovedstaden havde vi lagt gode pauser ind, men de var også godt våde, og selv om vi havde regnet med at skulle gå og snakke i solen, så var der hygge over alt alligevel.
Ved pauserne på Ejer Bavnehøj og Kildebjerg voksede gruppen, og da vi passerede Storebælt var vi omkring 50 MC'er i rækken.
Samlingen på Nørrebrogade og turen til Bakken var dagens store oplevelser. Langs ruten mod Bakken var der masser af mennesker, og ved et plejehjem var beboerne blevet rullet ud til fortovskanten, hvor de, siddende på stole eller i kørestole eller stående med en rollator, betragtede de mange motorcykler.
Over en længere strækning fulgte en flok gamle knallerter kortegen.
Efter en time eller to på Bakken vendte de fleste forlygten hjemad.
En dejlig dag, som vi helst sikkert gentager næste år.
Herunder et galleri med billederne fra turen - og inden dem nogle stykker fra DR-optagelsen dagen før.